Fitness udstyr til hjemmetræning

Træningsudstyr til at styrke kroppens muskler, forme figuren og forbedre din balance.

Træn musklerne i arme, lår, ryg og maveregionen. Form den slanke talje og få den krop, du altid har drømt om.
Justerbar elastik og dermed træningsintensitet.

Basemål: 42,5 x 14,5  x 4 cm

199,00 DKK
Lager: På lager
Andre kunder købte også

Den ser måske ikke ud af ret meget, men er nærmest et helt fitnesscenter i sig selv.
Udstyret kan bruges til utallige øvelser for hele kroppen og så kan du nemt have dem med dig i den medfølgende taske og træne derhjemme, i sommerhuset, eller når du er ude at rejse.

Træning med elastik er styrketræning uden behov for store maskiner og tunge vægte, men tag ikke fejl – dine muskler bliver pressede, og din forbrænding ryger i vejret. De mange små og konstante bevægelser, du laver ved hjælp af elastikkerne, får det nemlig til at syre godt i dine muskler og du bestemmer selv belastningen.

Derfor er dette fitness udstyr perfekt til styrketræning, der både slanker og toner din krop.

Træning vha. elastik er en skånsom form for styrketræning for dig, der fx døjer med en skade. Du belaster nemlig ikke dine sener og led i lige så høj grad, som når du træner med tunge vægtstænger eller håndvægte.

De skridsikre håndtag giver et solidt greb, så du kan trække til uden fare for, at elastikken smutter ud af hænderne.

Forslag til øvelser

Benløft: 
Aktiverer balance og muskelgrupperne på låret.

Stå på basen med begge ben. Hold den venstre elastik i højre hånd. Læg vægten over på højre fod og placer venstre fod med elastikken mod ydresiden. Stræk så venstre ben ud til siden, så langt du kan, og vip benet ind og ud fra kroppen i små faste bevægelser. Du må ikke støtte foden i jorden, mens du vipper.

Elastikken skal være stram nok til, at du mærker øvelsen i lår og baller. Prøv evt. med en bredere fodstilling, hvis elastikken er for slap eller stræk i højre arm. Bagefter laver du øvelsen på højre ben.

Squat med skulderpres: Aktiverer lår, arme og ryg.

Hold håndleddet strakt og stabilt, så du undgår at belaste senerne i hånden. Elastikken skal være bag ved dine arme, både når du er oppe og nede.
Tag et håndtag i hver hånd, og gå ned i en squatposition med vægten på hælene. Sørg for, at dine knæ og tæer peger lidt udad. Rejs dig op, mens du trækker elastikken op over hovedet til dine arme er helt strakte. Sæt dig ned i en squat igen, hvor armene kommer med ned til lige over skuldrene (hold igen, så det bliver en kontrolleret bevægelse). Gentag.

Kickback: Aktiverer triceps, biceps og øvre ryg samt styrker balancen

Hold armen tæt ind til kroppen, når du trækker frem og tilbage. Hold med overhåndsgreb i håndtaget.

Stå oprejst, og placér venstre fod cirka midt på basen. Træd et stort skridt tilbage med samme ben som du holder håndtaget i. Bøj dit albueled i cirka 90 grader og juster elastikken, så den føles stram. Stræk armen og elastikken så langt bagud og op som du kan. Før langsomt elastikken frem igen, indtil armen er bøjet. Fortsæt bevægelsen som om du skal lave et bokseslag. Kom langsomt tilbage, til din udgangsposition med bøjet arm i 90 grader. Gentag bevægelsen til du føler dig træt og fortsæt med modsat side.

Forslag til dig
spacer